BLIV PARTNER  –  SE PARTNERAFTALERNE VED AT TRYKKE HER.

I bestræbelserne på at bringe HRT tilbage i toppen af dansk tennis og med visionen om at skabe et internationalt format over HRT tilbyder vi dig at blive en del af denne spændende rejse som partner i HRT.

I dag er interessen for dansk tennis i medierne heldigvis stigende, og det skyldes bl.a. Caroline Wozniacki samt Frederik Løchte Nielsen og ikke mindst Davis Cup holdets flotte sportslige resultater.

Tennis er en familiesport , men samtidig også en sand gentleman/woman sport, hvor man kan gøre nye bekendtskaber, udveksle visitkort og dermed udvide sit netværk.

For at HRTs vision om at blive en magtfaktor i dansk tennis kan blive opfyldt, kræves der en fornuftig økonomi. Den opnås ved at være økonomisk ansvarlig og redelig , men samtidig også turde iværksætte ideer og projekter, som virker inspirerende og motiverende for de personer som besøger klubben, men også for de mennesker, der har deres daglige gang i klubben.

Det er her, at du kommer ind i billedet, idet vi ønsker at danne tætte bånd til virksomheder, der dels ønsker at være socialt engagerede i nærområdet, men som også ønsker at få adgang til sjove spændende oplevelser, som HRT har
rammerne for at skabe.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i HRT